Det er stærkt anbefalelsesværdigt at behandle din kat og hund forebyggende mod flåter. Dette skyldes, at de i værste fald kan overføre sygdomme, som kan være dødelige. Der findes rigtig mange gode produkter på markedet som både forebygger angreb fra flåter og lopper. 

“Spot on” midler

Et “Spot On” middel fås i æsker, hvor der ligger et bestemt antal pipetter. Du vælger æsken udfra dit dyrs vægt.  Når du skal behandle dit dyr, skal du bruge en hel pipette, ellers er du ikke sikker på, at få den ønskede effekt. Behandlingen gentager hver måned.

Sådan gør du:

  • Tag plastikhandsker på.
  • Åben pipetten og hold den lodret, så væsken ikke falder ud.
  • Lav en skilning med en kam i pelsen på dyret ca. 2 til 3 forskellige steder oppe i nakken. Ikke ned af ryggen eller på lænden, da dyret så kan slikke det af. Det skal nok fordele sig på hele dyret alligevel
  • Påfør derefter pipettens indhold i skilningern, så det kommer helt ned på huden. Hvis du har en hund eller kat med meget tæt pels, kan du med fordel klippe en tot af, så du får et bart område, hvor du kan behandle med dit ”Spot On” middel.
  • Derefter er du færdig. Du skal IKKE massere væsken ned i huden, da dette resulterer i, at det meste vil sætte sig i pelsen, og du kan derfor risikere at du ikke opnår den ønskede effekt

Hvad er en flåt?

En flåt er en lille mide med 8 ben. Den forveksles ofte med en tæge, som kun har 6 ben. Der findes to forskellige typer af flåter i Danmark:

  • Husflåten
  • Skovflåten

Begge typer af flåter angriber hunde. Skovflåten er dog den mest almindelige og mest omtalte herhjemme. Skovflåten får næring ved at suge blod fra fugle og pattedyr (herunder mennesker). I den forbindelse kan den overføre sygdomme.

Skovflåtens livscyklus

En skovflåt gennemgår fire udviklingsfaser. Disse faser tager tilsammen ca. 3 år:

  • Ægstadiet:

Hunflåten ligger mellem 200-6000 æg inden hun dør. Disse æg ligger hun ofte i noget langt græs eller krat.

  • Larvestadiet:

Der går ca. 14 dage før æggene klækker og bliver til larver. Disse små laver ligger rundt om i omgivelserne udenfor og venter på at der kommer en mus eller andre små dyr forbi. Når dette sker bider de sig fast og suger deres første måltid. Derefer falder de af det lille dyr og ligger igen i omgivelserne og udvikler sig til næste stadie, som er nymfstadiet.

  • Nymfastadiet:

Nymferme opholder sig på samme måde i omgivelserne. De overvintrer som regel før de finder et værtsdyr, som de kan suge blod fra. Ofte kravler de op på græsstrå og sidder og venter på at der skal komme et dyr eller menneske forbi, som de kan springe på. Her suger de endnu et måltid blod. Når dette er sket slipper de biddet og ligger igen i omgivelserne og gennemgår udviklingen til voksenstadiet. Det er også i dette stadie, at de udvikler sig til enten hunner eller hanner.

  • Voksenstadiet:

Når en skovflåt når voksenstadiet, ligger de rundt omkring i vegetationen. Når et passende værtsdyr kommer forbi, hopper den voksne hunflåt på, for at bide sig fast og suge blod. Hanflåten hopper også på, men det er for at finde en hunflåt, som han kan parre sig med. De voksne flåter udvælger større pattedyr såsom katte, hunde, rådyr og mennesker. Hunnen suger ofte blod i 7 til 10 dage. I denne periode mangedobles hendes størrelse og hun kan blive op til 15 mm. lang.

Når hun er færdig med at suge blod, falder hun af værtsdyret og ligger og venter på at det bliver forår, hvor hun lægger rigtig mange æg.

Fjernelse af flåt

Har din hund eller kat været uheldig af få en flåt, er det vigtigt at du fjerner den hurtigst muligt. Dette kan du nemt og hurtigt gøre med flåttænger, som er udviklet til formålet.

Leave a Reply

Your email address will not be published.