En hundeforsikring er ikke altid bare én forsikring. Den kan sammensættes på mange forskellige måder, så den dækker dine og din hunds behov. Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvad du har brug for. Når du har valgt forsikringsselskab er det en god idé, at undersøge hvad forsikringen dækker. Det er ikke nødvendigvis den dyreste forsikring, som passer bedst til dig og din hund.

Ansvarsforsikringen er lovpligtig

Som hundeejer skal du altid sørge for, at tegne en hundeansvarsforsikring, når du får hund. Denne forsikring er lovpligtig i Danmark. Den dækker, hvis din hund kommer til at gøre skade på andre dyr, mennesker og deres ting. Den dækker ikke, hvis din hund ødelægger dine egne ting.

Udvidet ansvarsforsikring

Om du har brug for en udvidet ansvarsforsikring afhænger af, hvad du skal bruge din hund til og hvilket forsikringsselskab du vælger. Hos nogle forsikringsselskaber skal du tegne en udvidet ansvarsforsikring, hvis du skal gå til hundetræning eller hundeudstillinger. Hos andre forsikringsselskaber skal du kan tegne en udvidet ansvarsforsikring, hvis du fx skal gå til hundetræning med decideret figurantarbejde.

Undgå misforståelser i hundeklubben

Det kan være svært for hundeklubberne at holde styr på, hvad de forskellige forsikringsselskaber tilbyder. Nogle hundeklubber kræver, at du har en udvidet ansvarsforsikring, selvom du kun skal gå til almindelig hundetræning med din hund. Tag en snak med den ansvarlige i hundeklubben og tag dine forsikringspapirer med, så der ikke opstår misforståelser.

Ansvarsforsikringen er ikke det samme som en hundesygeforsikring

Rigtig mange mennesker kender ikke forskel på den lovpligtige hundeansvarsforsikring og en hundesygeforsikring. De tror, at de er fuldt dækket, så længe deres hund har en hundeforsikring. Det er ikke sådan det forholder sig. En hundesygeforsikring er et tilvalg, da den ikke er lovpligtig. Det kan kun anbefales, at man også tegner en hundesygeforsikring. Denne forsikring er med til at dække dyrlægeregninger, hvis din hund kommer til skade eller bliver syg. Det er sjældent, at en hund går igennem et helt liv uden at fejle noget.

Du har mulighed for at indhente og sammenligne tilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Det gør du ved at klikke på linket herunder. Det er gratis og uforpligtende, Du kan også benytte denne service, hvis din hund allerede er forsikret, da du kan være heldig, at et andet forsikringselskab kan tilbyde samme ydelser til en billigere pris.

“Indhent tilbud på hundeforsikring”

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.