Falck kæledyrsabonnement – også for dig der selv har bil!

Dette er et yderst anbefalelsesværdigt abonnement at have, hvis man har hund, kat eller andre kæledyr. Med et Falck Kæledyrsabonnement bliver du sammen med dit dyr transporteret til og fra dyrlægen, hvis dit dyr bliver sygt eller kommer til skade.

Selvom du har egen bil og normalt selv sørger for transporten til og fra dyrlægen, er det alligevel en rigtig god idé at tegne dette abonnement. Som veterinærsygeplejerske har jeg oplevet mange situationer, hvor det ville havde været en stor hjælp for klienterne, hvis de havde haft et Falck Kæledyrsabonnement. Da jeg arbejdede på dyreklinik, var der ofte situationer med klienter der selv havde bil, men af forskellige årsager ikke kunne transportere deres dyr selv. Jeg har flere gange haft klienter i telefonen, hvor deres hund var så syg, at den ikke selv kunne gå.  Det kan være næsten umuligt at være alene om at få en meget syg hund på 50 kg ind i en bil. Og især hvis den ikke selv kan rejse sig og gå. Der kan også opstå mere alvorlige situationer, hvor det kan være svært selv at skulle både holde øje med hunden og samtidig køre bilen. Dette kan fx være en situation hvor hunden er gået i krampe.

En anden situation kan være, at du er ude og gå tur med din hund og pludselig kommer hunden til skade eller den bliver overfaldet af en anden hund og er ikke i stand til at gå videre. I sådan en situation er et Falck Kæledyrsabonnement guld værd.

Tryghed der er til at betale

Det er en stor tryghed for dig og dit kæledyr at vide at i til hver en tid kan blive transporteret til og fra dyrlægen ved sygdom og tilskadekomst. Chaufførerne der arbejder for Falck er vant til dyr, dette er en kæmpe fordel ved håndtering af syge og tilskadekomne dyr.

Prisen på abonnementet kan ses på Falcks hjemmeside. Det er en rigtig god pris i forhold til den tryghed og ydelse man får.

Leave a Reply

Your email address will not be published.