Hvert år tager mange danskere på sommerferie sydpå. Kufferten pakkes og både børn og voksne glæder sig til at få nogle gode oplevelser og uforglemmelige minder. Alle er glade og kan slet ikke vente med at skulle afsted på ferie. Under alt idyllen af hvide sandstrande, god mad og afslapning med familien, gemmer sig også en anden side.

Hvert år indfanges hundredtusinder af vilde dyr for at underholde turister! Dyrene holdes kun med ét formål:  At tiltrække turister og fungere som pengemaskiner for mange turiststeder. Dyrene lever ofte et kummerligt liv med mange arbejdstimer og grusom mishandling.

Et eksempel er dansende bjørne. En bjørn ville aldrig danse af sig selv ude i naturen. Bjørneungen tages fra sin mor i en tidlig alder. Derefter går mishandlingen i gang ved, at slå den over benene med et stok samtidig med der spilles musik. Bjørneungen associerer musikken med smerten fra stokken og den vil derfor ”danse” når der spilles musik. Dette varer ved resten af dens liv.  Andre populære turistattraktioner er blandt andet abeshows, tyrefægtning, spækhuggere og delfiner i små vandbassiner, udsultede tigre, elefantridning mm.

Hvis du også mener at vilde dyr hører hjemme i naturen, kan du hjælpe med at vise din opbakning her. Det eneste du skal gøre er, at klikke på linket og sætte din underskrift:

Over en halv million dyr lider over hele verden for at underholde turister. Hjælp os med at overbevise rejsebureauerne om at droppe underholdning med vilde dyr.

Vi opfordrer på det kraftigste til, at man som turist undgår at støtte begivenheder der mishandler dyr.

Leave a Reply

Your email address will not be published.