Hjerte- lungeorm skaber i øjeblikket stor frygt og debat blandt danske hundeejere, da det har spredt sig til hele landet.

Hvad er hjerte/lungeorm?

Mange dyreejere tror at det er en og samme orm og derfra kommer betegnelsen hjerte/lungeorm, men sådan forholder det sig ikke. De to typer endoparasitter ligner på mange måder hinanden og diagnostiserings metoden er også den samme. Der er alligevel stor forskel på disse to parasitter. Den franske hjerteorm kan være livsfarlig for inficerede hunde, mens rævens lungeorm sjældent giver alvorlig sygdom hos hunden.

Fransk Hjerteorm: Den korrekte betegnelse for hjerteorm er fransk hjerteorm, som på latin hedder Angiostrongylus Vasorum. Ormen blev første gang opdaget i Frankrig, deraf navnet.

Rævens Lungeorm: Hedder på latin Crenosoma Vulpis. Den er udbredt hos ræve især i Europa og Nordamerika. Rævens Lungeorm kan give anlednings til luftvejsproblemer, da den opholder sig i luftrøret og bronkierne.

Hvordan bliver min hund smittet med hjerteorm eller lungeorm?

Snegle af forskellige typer er mellemvært for hjerteorm og lungeorm. Smitten sker ved at en smittet hund eller ræv besørger ude i naturen. I afføringen udskilles æg og larver som sneglene spiser. Inde i sneglen gennemgår disse laver en udvikling som gør, at de kan videreudvikle sig inde i hundens krop, hvis hunden spiser sneglene eller fx nedfaldsfrugt i haven, som sneglene har været i berøring med.

Mange hundeejere siger: ”Min hund spiser ikke snegle” Som hundeejer kan man ikke være sikker. Det skyldes at rigtig mange hunde spiser græs for at regulere fordøjelsen. På græsstråene sidder der ofte små snegle som ender i hundens mave, når de spiser græsstråene.

Hvad er symptomerne?

Nogle hunde viser ingen synlige symptomer selvom de er smittet. Det kan derfor være en god idé, at tage en snak med din dyrlæge og høre om han/hun synes, at det er nødvendigt at lave rutinemæssige prøver for at se, om din hund evt. skulle være smittet. Din dyrlæge har helt sikkert også et overblik over, om der har været hunde i dit boligområde som har været testet positive.

Evt. Symptomer:

  • Hoste
  • Nedsat appetit
  • Vægttab
  • Opkast
  • Nedsat udholdenhed
  • Hurtig vejrtrækning

Hvordan stilles diagnosen?

Din dyrlæge vil højst sandsynligt bede dig om at indsamle afføringsprøver fra din hund for 3 påfølgende dage. Afføringsprøverne vil blive undersøgt for ormelaver, som man kun kan se i et mikroskop. Nogle dyrlæger vælger også at tage en blodprøve.

Hvordan behandles hjerteorm og lungeorm?

Hvis din hund er blevet diagnosticeret med Fransk Hjerteorm eller Rævens Lungeorm kræver det behandling med receptpligtig medicin, som din dyrlæge ordinerer. Efter endt behandling er det en god idé at lave en kontrolprøve for at se, om behandlingen har virket optimalt.

Hvordan undgår jeg, at min hund bliver smittet med hjerte og lungeorm?

Det bedste du som hundeejer kan gøre er, altid at samle op efter din hund, også selvom den besørger steder, der ikke er til gene for andre. Husk på, her kommer sneglene også! Hvis alle hundeejere huskede det, ville smitten med hjerte og lungeorm mindskes gevaldigt.

Click here to change this text

Leave a Reply

Your email address will not be published.