Et hundetegn er lovpligtigt!

Udover at et hundetegn i din hunds halsbånd er praktisk, hvis hunden løber væk, så er det faktisk også lovpligtigt! Alle hunde over 4 måneder skal bære halsbånd med hundetegn, ellers kan det udløse en bøde på 1000 kr.

Hvad skal der stå på hundetegnet?

Det er ikke helt ligegyldigt, hvad der står på hundetegnet. Der er kun lovkrav om, at ejers navn og adresse skal stå på hundetegnet. Derudover er det en rigtig god idé at skrive sit telefonnummer. Dette gør det meget nemmere at få fat på ejeren, hvis man finder en bortløbet hund. Derudover har man som hundeejer en større chance for, at få sin hund hurtigere hjem, hvis den er stukket af. Hvis du har din hund med ud og rejse anbefaler vi, at du tilføjer landekode (+45) for Danmark.

Det kan blive dyrt, hvis din hund ikke bærer hundetegn

Hvis din hund stikker af, kan det være meget svært for den person der finder hunden at finde frem til ejeren, hvis hunden ikke bærer halsbånd med hundetegn. Hunde skal i dag være ID-mærket med en mikrochip. Denne chip kan kun aflæses med en chipscanner. Det er politiet som skal tage sig af bortløbne hunde, som er indfanget. Hvis de ikke kan finde frem til ejeren, har de aftaler med hundepensioner, som tager sig af hunden til ejeren er fundet. Udover bøden på 1000 kr. for at hunden ikke bærer hundetegn, kan der forekomme udgifter til transport og ophold på hundepension. Alle disse udgifter bliver ofte pålagt ejeren til hunden.

Ha´ altid et ekstra hundetegn liggende

Det kan ske ved et uheld, at din hund mister sit hundetegn på en luftetur. Vi anbefaler derfor, at du altid har et ekstra hundetegn liggende derhjemme i reserve.

 

Leave your comment to Cancel Reply

Your email address will not be published.