Forsikring til dyr

Rigtig mange hunde lever i dag med dårlige tænder, fordi deres ejere ikke er gode nok til, at sørge for en god mundhygiejne hos deres firbenede venner. Hundes tænder er bygget op på samme måde som menneskets.  Forestil dig hvis du aldrig børstede dine egne tænder!

Hunde får ikke huller på samme måde som mennesker.  Alligevel kan de få alvorlige tandproblemer som kan være meget smertefuldt for hunden. Som hundeejer bør man dagligt børste hundens tænder med en blød tandbørste og hundetandpasta (IKKE mennesketandpasta).

Tyggeben der er udviklet til at passe på hundens tænder

Der sætter sig en masse bakterier på hundens tænder som omdannes til plak. Hvis der ikke gøres noget ved dette problem, kan din hund ende op med rådne tænder. Dette kan være ekstremt smertefuldt og ofte er dyrlægen nødt til at hive de rådne tænder ud.

Du bør dagtigt sørge for, at din hund har adgang til nogle gode tyggeben.

Tyggebenene er hårde og har en mekanisk effekt og reducerer dannelsen af plak og tandsten, når hunden tygger på tyggebenet.  De har en god smag, som de fleste hunde ikke kan stå for. Det gør, at hundene godt kan få lang tid til at gå med tyggebenet.

Husk altid at vælge det rigtig størrelse tyggeben til din hund, og efterlad den aldrig uden opsyn, når den har fået tyggeben.

Vi har et voksende katteproblem herhjemme. Både når det kommer til antallet af vildkatte, men også når det gælder antallet af tamkatte som folk pludselig ikke ønsker at have længere.

Katte bliver kønsmodne i en meget ung alder og kan få killinger til de er godt oppe i årene. Det vil sige at én kat kan blive til rigtig mange katte!  En hunkat kan få 3-4 kuld killinger om året. I gennemsnit er der 4-5 killinger i hvert kuld. Som katteejer er du ansvarlig for om din kat formerer sig, hvad enten det er en hankat eller hunkat. Mange hankatte ejere har tendens til at lægge ansvaret fra sig. Flere vælger at anskaffe en hankat, så de ikke pludselig får killinger.

Undersøgelser har vist, at vi har op mod 500.000 herreløse katte i Danmark. Dette problem kan vi kun ændre ved at folk tager ansvar og begynder at neutralisere deres katte.

Internaterne bugner med katte

De danske internater drukner i katte. Tendensen ”brug og smid væk” går desværre også ud over dyrene. Mange anskaffer en killing, men finder senere ud af at katten ikke passer ind i deres livsstil.  Antallet af katte i nød og herreløse katte er højere end nogensinde herhjemme.

Hvad er neutralisering?

Når man neutraliserer en kat foretager man et indgreb, så katten ikke længere er i stand til at formere sig. Indgrebet er forskelligt alt efter køn. Hankatte kastreres og hunkatte steriliseres.

Hankatte

Hankatte bliver normalt kønsmodne, når de er 6 – 10 mdr. gamle. Når de er kønsmodne er de i stand til at parre sig med hunkattene i området.

Mange køber en hankat for ikke, at få killinger. Det er dog ikke helt korrekt, at din hankat ikke får killinger – det gør den! Det er bare ikke hankatten der føder killingerne og tager sig af dem. En hankat der ikke er kastreret går ud og gør alle nabolagets hunkatte drægtige og bliver far til en masse killinger. Du som hankatte ejer, har et lige så stort ansvar for kattebestanden i Danmark.

Tag ansvar – få din hankat kastreret

Du kan være med til at ændre det oversete katteproblem, vi har herhjemme. Dette gør du ved at lade din hankat kastrere. Der er stor chance for at netop din hankat bliver far til en masse herreløse killinger, som kommer til at leve et kummerligt liv med sult og sygdom. Der er alt for mange herreløse katte herhjemme som ingen tager ansvaret for, da der ikke er ressourcer til det. Det er en virkelig sørgelig situation for kattene. Udover at være med til at løse dette problem, gør du din egen hankat en kæmpe tjeneste ved at lade den kastrere

• Kastration gør ofte at din hankat ikke strejfer.
• Du minimerer chancerne for at din hankat bliver smittet med dødelige sygdomme som fx katte-AIDS og katteleukæmi.
• Din mindsker chancen for bid og kradsesår, der ofte udvikler sig til betændte bylder der kræver dyrlægebehandling. Dette skyldes at kastrerede hankatte ikke kommer op og slås lige så ofte som ikke kastrerede hankatte.

Hunkatte

Hunkatte bliver normalt kønsmodne, når de er 5 – 10 mdr. gamle. De er derfor i stand til at få killinger i en meget ung alder, det er dog ikke anbefalelsesværdigt. Hunkatten tiltrækker hankatten, når hun er i løbetid. Dette sker flere gange om året, men mest om foråret og sommeren, hvor løbetiderne kan komme med 1 – 2 ugers mellemrum. Selve løbetiden varer mellem 2 og 12 dage. Hunkatten får først ægløsning under parringen. Dette gør at hun er meget fertil og kan blive drægtig i hele løbetidsperioden.

Tag ansvar – få din hunkat steriliseret

Du kan sørge for, at mange killinger ikke ender med at leve et sørgeligt liv som herreløs. Dette gør du ved at lade din kat sterilisere. Udover at være med til at løse dette problem, gør du din hunkat en kæmpe tjeneste ved at lad hende sterilisere.

• Hun bliver mere rolig og stopper med at strejfe for at finde en hankat. Dette gør at hun ikke er så udsat i trafikken.
• Katten undgår sygdomme i æggestokke og livmoder som fx livmoderbetændelse.
• Du minimerer chancerne for at din hankat bliver smittet med dødelige sygdomme som fx katte-AIDS og katteleukæmi.

Altid sterilisation fremfor p-piller til hunkatte

Det er IKKE anbefalelsesværdigt at give hunkatten p-piller – hverken for kattens helbred eller for ejerens pengepung! Dette skyldes:

• Det frarådes at give sin hunkat p-piller, da der er mange bivirkninger forbundet med p-pillerne. Disse bivirkninger kan i sidste ende koste katten livet.
• Det kan være svært at huske hvornår katten sidst har fået p-pillen.
• Det kan være besværligt at få katten til at spise pillen.
• Du kan risikere at katten kaster pillen op uden du ser det og dermed kan blive drægtig.
• Hvis uheldet har været ude og katten er blevet drægtig og får p-piller under drægtighedsperioden, så kan det skade killingerne.
• Det vil til hver en tid være billigere at sterilisere sin hunkat end at give den p-piller, hvis katten når den normale levealder.
• Sterilisation er helt klart den nemmeste løsning. Når det er gjort behøver du ikke tænke på dette problem længere.

Tilløber katte der får killinger er også dit ansvar

Vi har et kæmpe problem med herreløse katte i Danmark. Dette skyldes at folk ikke tager ansvar og får neutraliseret deres katte. Dette gælder også gårdkatte, som får killinger flere gange om året. Mange gårdkatte er tilløberkatte. Man hører ofte fra de mennesker der bor på gården: ”Det er ikke vores kat, den kom helt af sig selv. Vi fodrer den bare, så den ikke sulter.”

Det er ikke helt sådan tingene hænger sammen. Er man først begyndt at fodre de tilløbne katte, så har man det fulde ansvar for kattene. Det vil sige, at man har fået kat, med alt hvad det indebærer. Dvs. at man også har et ansvar hvis katten bliver syg og skal til dyrlæge.

Katte holder til der hvor de bliver fodret og ser stedet som deres hjem.

Som hundeejer ønsker man det bedste for sin hund. Dette indebærer, at man gør alt for at passe på sin bedste ven og sørger for at de får et langt og godt liv.

Hunde skal vaccineres for at beskytte dem bedst muligt mod alvorlige smitsomme sygdomme. Disse typer sygdomme, som hundene vaccineres imod, er farlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod.

Hvad er en vaccine? Og hvad skal min hund vaccineres imod?

Vaccination er en af de mest effektive metoder man bruger til at forebygge smitsomme infektionssygdomme. Disse sygdomme er ofte forårsaget af virus sygdomme. En vaccine indgives via en injektion i hundens nakke. De fleste dyrlæger bruger en ”paraply vaccine” det vil sige at vaccinen beskytter mod flere sygdomme. De er alle samlet i en dosis. Det vil sige at hunden kun skal stikkes én gang. En undtagelse er dog rabiesvaccinen, som gives separat. Der findes også en vaccine imod kennelhoste som gives i næsen.

En vaccine virker ved at hundens immunforsvar bliver præsenteret for en skabelon af hvordan den rigtige sygdom ser ud. Derefter danner hundens eget immunforsvar antistoffer mod netop denne sygdom. Immunforsvaret er så smart indrettet, at det nu kan huske denne sygdom. Hvis hunden bliver præsenteret for den pågældende sygdom, vil antistofferne gå i aktion og bekæmpe sygdommen inden hunden får symptomer.

Der findes forskellige typer ”paraply vacciner”. Nogle indeholder alle nævnte sygdomme, imens andre ”paraply vacciner” kun indeholder nogle af de nævnte sygdomme. Det er den enkelte dyreklinik der bestemmer hvad de har på klinikken.

De sygdomme som hunde ofte vaccineres imod:

• Hundesyge: Denne sygdom skyldes en virus som ses hos hunde, ræve, ulve og andre beslægtede arter som fritter mm. Det er ofte hvalpe og unghunde der rammes af denne sygdom. Voksne og ældre hunde kan også rammes af sygdommen. Smitten sker via spyt, sekret fra øjne og næse, afføring og urin. Dødeligheden er høj hos ikke-vaccinerede hunde, som rammes af sygdommen.
• Parvovirusdiarré: Er en meget smitsom mave/ tarmbetændelse som ofte rammer hvalpe og unghunde. Den kan dog ramme ikke-vaccinerede hunde i alle aldersgrupper. Dødeligheden er høj hos hunde der har sygdommen, hvis de ikke responderer godt på behandlingen. Viruspartiklerne fra hundens afføring kan overleve i op til 6 mdr. i omgivelserne.
• Parainfluenza: Dette er en virus som er en af de to mest almindelige årsager til kennelhoste. Kennelhoste er en fællesbetegnelse for forskellige infektioner i hundens øvre luftveje. Kennelhoste er meget udbredt i Danmark og rammer hunde i alle aldre. Kennelhoste smitter ved tæt kontakt mellem hunde. Derfor er smittefaren større ved fx udstillinger osv. hvor der er mange hunde samlet på et sted.
• Hepatitis: Er smitsom leverbetændelse der skyldes en virus som kaldes adenovirus. Denne virus findes over hele verden og er meget smitsom. Sygdommen rammer især unghunde, men kan ramme hunde i alle aldre. Smitten sker via spyt, urin og afføring fra andre hunde, der har den pågældende virus. Man skal være opmærksom på at hunde kan smittes selvom de ikke har været i kontakt med andre hunde. Dette skyldes at adenovirus kan overleve i omgivelserne i flere uger.
• Leptospirose: Skyldes en bakterie. Sygdommen er en zoonose. Dvs. at den også kan smitte fra dyr til mennesker og omvendt. Bakterien findes hos nogle dyr, typisk gnavere, som er smittet med sygdommen. Bakterien udskilles typisk via urin. Hunden bliver ofte smittet via vand, som er forurenet med urin fra de smittede dyr. Hunden behøver ikke at drikke vandet for at blive smittet. Smitten kan også ske ved at bakterien bliver overført gennem små hudlæsioner, slimhinder eller hvis hunden indånder disse bakterier.

Rabiesvaccine – Hvis du skal ud og rejse

Hvis du skal have din hund med ud og rejse, kræver de fleste lande, at din hund er rabisvaccineret inden den må komme ind i det pågældende land. Hvis din hund aldrig forlader Danmark ,er det ikke nødvendigt, at den er vaccineret mod rabies. Hunden skal rabiesvaccineres minimum 3 uger før afrejse. Det er vigtigt at undersøge reglerne for det pågældende land, som man skal rejse til, da reglerne ikke er ens for alle lande.

Rabiesvaccinen skal attesteres i et godkendt dyrepas, som kan købes hos dyrlægen.

• Rabies: Er det man i daglig tale kalder hundegalskab. Rabies skyldes en rabiesvirus. Det er en zoonose, det vil sige at den smitter mellem dyr og mennesker. Virussen kan ramme alle pattedyr. Det er en dødelig virussygdom der angriber centralnervesystemet. Rabies smitter primært via bid fra inficerede dyr.

Du hjælper også andre hunde

Det er ikke kun din egen hund du beskytter ved at lade den vaccinere. Du gør samtidig andre hundeejere og deres hunde en stor tjeneste, da du er med til at nedsætte smittespredningen i samfundet.

Kan alle hunde blive vaccineret?

Det er vigtigt at hunden er sund og rask når den skal vaccineres. Dette skyldes at immunforsvaret skal fungere optimalt, for at kunne respondere på vaccinen og lave de nødvendige antistoffer mod de pågældende sygdomme der vaccineres for. Som hovedregel vaccineres syge hunde ikke.

Dette er en af årsagerne til at dyrlægen altid laver et grundigt sundhedseftersyn af din hund inden den bliver vaccineret.

En anden vigtig ting ved sundhedseftersynet er, at dyrlægen har mulighed for at opdage småskavanker i tide, inden de udvikler sig til store problemer. Ofte lægger hundeejeren ikke selv mærke til disse småskavanker, da de går op og ned af hunden hver dag og derfor ikke ser ændringerne, som kommer snigende med tiden. Dette kan fx være begyndende gigt grundet alderdom. Det anbefales at din hund får lavet et sundhedscheck minimum én gang om året. Hvis du har en ældre hund kan det være nødvendigt flere gange årligt.

Spørg din dyrlæge til råds

Det er en god idé at du følger din dyrlæges råd og vejledning, når det kommer til vaccination af din hund. Der findes forskellige typer af vacciner til hunde og dyrlægen har forstand på vaccinationsprogrammerne og hvordan disse følges bedst muligt. Mange dyreklinikker yder den service, at de sender en ”reminder” til klienterne, når det er tid til at deres hund skal revaccineres.

Et hundetegn er lovpligtigt!

Udover at et hundetegn i din hunds halsbånd er praktisk, hvis hunden løber væk, så er det faktisk også lovpligtigt! Alle hunde over 4 måneder skal bære halsbånd med hundetegn, ellers kan det udløse en bøde på 1000 kr.

Hvad skal der stå på hundetegnet?

Det er ikke helt ligegyldigt, hvad der står på hundetegnet. Der er kun lovkrav om, at ejers navn og adresse skal stå på hundetegnet. Derudover er det en rigtig god idé at skrive sit telefonnummer. Dette gør det meget nemmere at få fat på ejeren, hvis man finder en bortløbet hund. Derudover har man som hundeejer en større chance for, at få sin hund hurtigere hjem, hvis den er stukket af. Hvis du har din hund med ud og rejse anbefaler vi, at du tilføjer landekode (+45) for Danmark.

Det kan blive dyrt, hvis din hund ikke bærer hundetegn

Hvis din hund stikker af, kan det være meget svært for den person der finder hunden at finde frem til ejeren, hvis hunden ikke bærer halsbånd med hundetegn. Hunde skal i dag være ID-mærket med en mikrochip. Denne chip kan kun aflæses med en chipscanner. Det er politiet som skal tage sig af bortløbne hunde, som er indfanget. Hvis de ikke kan finde frem til ejeren, har de aftaler med hundepensioner, som tager sig af hunden til ejeren er fundet. Udover bøden på 1000 kr. for at hunden ikke bærer hundetegn, kan der forekomme udgifter til transport og ophold på hundepension. Alle disse udgifter bliver ofte pålagt ejeren til hunden.

Ha´ altid et ekstra hundetegn liggende

Det kan ske ved et uheld, at din hund mister sit hundetegn på en luftetur. Vi anbefaler derfor, at du altid har et ekstra hundetegn liggende derhjemme i reserve.

Sygeforsikring til små kæledyr

Mange danske familier har andre kæledyr end hund og kat. Små dyr som kaniner, marsvin, hamstere, fugle og andre små kæledyr har også behov for at komme til dyrlægen, hvis de bliver syge eller skadet. Dette kan resultere i store dyrlægeregninger. Mange kæledyr aflives hvert år af den simple årsag, at ejeren ikke har råd til at betale disse dyrlægeregninger. Dette er der en løsning på – nemlig en sygeforsikring. Find din forsikring til dit smådyr under her! 

Udbyder	Navn	Beskrivelse	Find her!
	Tjenestetorvet	Indhent tilbud på din smådyrsforsikring.	Indhent tilbud!
	Findforsikring.dk	Indhent tilbud på din smådyrsforsikring!	Indhent tilbud!

Tryghed for både dig og dit dyr

En sygeforsikring til små dyr har til formål at skabe tryghed for både dig og dit kæledyr. Med en sygeforsikring behøver du ikke at bekymre dig om hvornår dit kæledyrt bliver syg og skal til dyrlægen. En kæledyrsforsikring hjælper dig med at dække udgifterne til dyrlægeregninger, dette skaber en stor tryghed i hverdagen.

Selvrisiko – din del af regningen

En selvrisiko er den del af dyrlægeregningen, som du selv skal betale.  Det er forskelligt hvad selvrisikoen er alt efter hvilket forsikringsselskab du vælger.

Livsforsikring til smådyr

Med en livsforsikring kan du få erstatning, hvis dit kæledyr dør eller skal aflives på grund af alvorlig sygdom eller skade. Forsikringsværdien fastsættes oftest ud fra markedsværdien som oftest er købsprisen. De fleste forsikringsselskaber har en nedre grænse for markedsværdien.

Det er oftest dyre papegøjer, som mange vælger at livsforsikre. For at dit kæledyr kan livsforsikres, kræver forsikringsselskabet ofte:

• ID mærkning. Ofte i form af microchip eller tatovering. Hvis det er en papegøje skal den ID mærkes med en microchip eller ringmærke.
• Dyrlægeattest kræves hvis livsforsikringsbeløbet overstiger en bestemt værdi.